Linn Grubbström | Frk. Kræsen Kommunikation

Jeg arbejder med fødevarekommunikation, opskriftsudvikling og madfotografi i Danmark og Sverige, med base i København. Min bachelor i journalistik og medieproduktion fra Linné-Universitetet i Kalmar i Sverige har jeg kompletteret med videre studier i virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus og grafisk design på Bergs School of Communication i Stockholm. Mine praktiske erfaringer kommer blandt andet fra kommunikationsbureauet Scandvision, Egmont i Sverige og danske e-conomic.

Ved siden af mit arbejde inden for kommunikation driver jeg den danske madblog Frk. Kræsen, som i 2013 og 2014 blev nomineret som en af Danmarks bedste madblogs af brancheorganisationen mad+medier. Jeg har også udgivet kogebogen Mad for begyndere 2015 og opfølgeren Mad for begyndere – mere grønt i 2016.

Jeg har boet i Danmark siden 2008 og er flydende i svensk, dansk og engelsk.