Spørg, før du sender gaver til bloggere

Spørg, før du sender gaver til bloggere

Frk. Kræsen Kommunikation

Forestil dig at få tilsendt en gave fra en fremmed. Igen. Og igen. Og så igen…

Det kan være hyggeligt og smigrende første gang. Men det bliver hurtigt irriterende.

Nye ting, du ikke har brug for.
Mad, som ikke bliver spist.
Kogebøger, du aldrig har ønsket dig.

Sidste år stod der en pakke fra en supermarkedskæde uden for min dør. Pakken indeholdt en færdigret, som ifølge beskrivelsen på bagsiden ville blive lækker sammen med 1 dl vand og 10 minutter i mikroovnen. Den opmærksomme læsere ved, at jeg går ind for at lave mad fra bunden på min blog. Jeg skrev aldrig om færdigretten, men huskede hvilken supermarkedskæde det var, som ikke havde lavet sin research.

Der er to gode grunde til at spørge om lov:

Den økonomiske. Du undgår at sende dyre gaver ud direkte til skraldespanden.

Den anden er troværdighed. Når virksomheder sender ting til mig uden at spørge, mister de min respekt. Jeg vil selv vælge, om jeg skal begaves.

En gennemtænkt blogudsendelse kan vække begejstring hos modtageren. Give virksomheden god omtale i sociale medier og på blogs. Virksomheder har meget at vinde på at sende produkter til bloggere. Men de skal spørge først. Skriv, og undersøg, om modtageren har lyst at finde en gavekurv uden for sin dør. For selv om et muligt nej ikke giver omtale, så sikrer det, at du har både produkter og respekten i behold.

About the Author

Leave a Reply